Svanen og Thyra

Den 14. august 1978 var vi fire fra årets kadetaspiranthold som mødte til sejlende tjeneste om bord i søværnets 2 sejlkuttere; Svanen og Thyra.
Svanen og Thyra er 2 60 fods yachts bygget ved Molich i Hundested engang i 60´erne. De har 2 master og er yawl-rigget, dvs. den agterste mast, mesanmasten står agten for rorstammen. Men nok om det tekniske. De er to fantastisk flotte skibe, og det er en fornøjelse at lære at sejle med sejl om bord i dem. Man kan kun undre sig over, at vores venner i FKO ikke forlængst har skrottet dem.

Thyra med spiler.

Jeg mønstrede sammen med Kählstrøm, kadetaspirant af MP-klassen, om bord i Svanen, hvor vi skulle fungere som bestikstyrmænd/kød for ældste B-klasse af navigatørlinjen. En bestikstyrmand skal føre navigationen i søkortet, udsætte pladser og føre bestik (nej ikke kniv og gaffel, jeg skal senere forklare, hvad bestik går ud på). Da B-kadetterne selv var under uddannelse i terrestisk navigation, var det så, som så, hvor meget vi kom til kortet, men det gjorde ikke så meget, der var rigeligt andet at lære med at hejse og bjerge sejl og betjene spil. Vores CH på Svanen var Gert Larsen, som var lidt af en herre, men en fantastisk sømand. Jeg lærte virkeligt meget om

Svanen i frisk vejr.

vejr og vind og deres indflydelse på, hvordan man kan sejle. Gert vidste, hvor langt man kunne presse båden, og vi havde nogle rigtigt spændende sejladser. Gert Larsen havde i en periode været 1. styrmand på Danmark, så der var ikke rigtig nogen, der kunne lære ham noget om sejlskibssejlads.

"Skipper, vi synker" Gert:"Gu´ gør vi ej."

Kählstrøm og jeg havde 3 fine uger om bord i Svanen. Det var anstrengende, og man sov godt om natten (når man sov), men en rigtigt godt togt med et par gode havneophold bl.a. Svendborg.

Svanen Thyra i Svendborg.

  

KT-aspirant Lund-Hansen til rors.

(bemærk det moderne sikkerhedsudstyr)



Filekursus og tegningslæsning

Næste del af vores uddannelse var et tre ugers kursus i grundlæggende brug af håndværktøj og uddannelse i at kunne læse (og tegne) tekniske tegninger. Set i dag i bagklogskabens afklarende lys, er det måske lidt svært at se, hvad nytte vi har haft af det. Det var jo selvfølgeligt rart at vide, at man, hvis der var behov for det, selv kunne tegne og bygge en torpedobåd. Behov for dette opstod heldigvis aldrig, da de fleste af os studenter var udstyrede med luffer i stedet for hænder.
Ovennævnte lyder måske lidt negativt, men fakta var, at det faktisk var ret sjovt at bruge hænderne under kyndig instruktion af gode lærere. Og det lykkedes da også at fremstille noget:

Det overlevende resultat af min korte karriere som jern-og metallærling.

FPT

FPT, "Forsvarets Psykologiske Tjeneste" stod med flammeskrift over den første uge i september 1978. Vi havde hørt mange skræmmende beretninger om psykologerne, der med en kort udtalelse kunne forvandle en ambitiøs kadetaspirant til en værnepligtig sergent. Vi skulle over en uge evalueres og vores fremtid i søværnet afgøres. Prøverne bestod dels af nogle skriftlige tests, dels af gruppesamtaler med psykologerne og til sidst 2 personlige interviews med psykologer. De skriftlige opgaver bestod af spørgeskemaer, hvor man skulle associere svar på nogle udsagn. Fx. "Min far" ..... Det var forholdsvis nemt at gennemskue krydsreferencerne og give de "rette" svar. Under gruppesamtalerne måtte man lægge lidt bånd på sine udtalelser, og skrue lidt ned for fis og ballade, idet det var helt klart, som AB ville udtrykke det; at psykologerne var ikke udøvende humorister. Ugen gik tilsyneladende godt, og vi skulle så til de afsluttende personlige samtaler. Her sad æggehovederne med næsen i ens skriftlige svar fra først på ugen. Man skulle så kommentere på nogle af disse. Jeg blev fx spurgt om mit svar på netop udsagnet: "Min far". Jeg havde svaret lidt ud i det blå: "Min bedste ven". Hvad mente jeg med det? Jo, nu da jeg var blevet voksen, følte jeg, at min far var blevet en god ven. "Det var han måske ikke før?" Lød så det næste spørgsmål. Nu var det jo ikke lige det jeg havde ment, men da jeg var barn, var han jo min far, og nu var vi jo mere på lige fod... Ja man skulle sørme passe på, hvad man rodede sig ud i.
Vi fik ikke straks resultaterne af evalueringen hos FPT, men der var nogle stykker på vores hold der røg af i det sving. Jeg husker ikke præcis hvem. Jeg er heller ikke sikker på, at vi andre ved optagelsen på officersskolen fik at vide præcist hvad det var, de enkelte der ikke kom ind, faldt på.