tirsdag den 22. januar 2013

Quick, quick -- slow

Der har i historisk tid altid været danseundervisning på Søværnets officersskole. At kunne danse høre til de områder, man skal beherske, for at være en søofficer og gentleman. Før i tiden, da skolen var internat dansede kadetterne med hinanden, og for at man (danselæreren) kunne kende forskel på, hvem der dansede som dame og hvem som mand, skulle "damen" folde det ene bukseben op. Dette system har formodentligt haft den ulempe, at en del søofficerer kun kunne danse "dame".
Da vi gik på SOS i slut 70´erne var danseundervisningen blevet frivillig, foregik onsdag aften og man måtte selv medbringe en dame. Især det sidste gjorde det jo lidt mere realistisk og interessant.
Undervisningen blev ledet af pensioneret solodanser ved Det Kongelige Teater Svend Erik Jensen. Svend Erik var ingen årsunge mere, men på trods af et lidt større livmål var han stadig spænstig og let til bens. Liv målet kunne dog give den dame, som han skulle vise trinnene sammen med, lidt problemer.

Svend Erik Jensen styrer
polonaisen med fast hånd.

De vigtigste danse man skulle beherske frem til kadetballet var selvfølgelig lanciers og så polonaisen. Men ud over dem lærte vi også engelsk vals  og quickstep. Ligesom i Matador foregik undervisningen til klaver, her spillet af Svend Eriks assistent hr. Enna. En undervisningsaften forløb på samme måde, som på danseskolernes "kaffehold"; En times dans, en halv time pause, en times dans. Men til forskel fra et "kaffehold", var kadetbaren her åben i pausen. Dette fakta gjorde, at Hr. Enna, som godt kunne tage fra i baren i pausen, af og til tabte tråden i den sidste times undervisning. Så lød Svend Eriks velartikulerede og ganske kraftige stemme ned bag fra: " Hr. Enna! Vi danser vals!" Eller: "Det er tredie tur, hr. Enna."
De faste lærere og officerer på skolen havde mulighed for også at deltage i danseundervisningen. Normalt var det kun to officerer som benyttede sig af dette, faggruppeleder idræt Cortsen og adminstrativ officer Bethelsen. Begge dansede med deres restpektive hustruer. Da disse (hustruerne altså) havde deltaget i mange år, var det tit en af dem, som blev valgt af Svend Erik til at vis de nye trin. Dette betød, at der var en indædt konkurrence mellem dem om at blive den udvalgte. Fru Berthelsen udnyttede sin spinkle statur gennem at optræde i prinsessekjoler, mens fru Cortsen, som var lidt mere firkantet måtte spille på sine flotte ben. De aftener, hvor Svend Erik forfordelte en af hustruerne var totoal ødelagt for den anden.
Det lykkedes faktisk at lærer os så meget, at kadetballerne kunne gennemføres uden nogen tilskadekomne og så Polonaisen så ordentlig ud og gik op til sidst.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar