De fleste ved at det var Christian den IV, der byggede Nyboder, men de gule huse med to etager, der nu udgør størstedelen af Nyboder er ikke helt tilbage fra 1600 tallet. De er kun fra 1770´erne.
Suensonsgade 45 med den lyseblå folkevogn.
Og på nogle områder, føles det som om de faktisk er over 200 år. Men det gode ved Nyboder var, at de den gang i slutningen af 70´erne var forbeholdt Flådens folk, og det var rimeligt nemt, for en ung kadet at få en lejlighed her. Mange af mine kollegaer kom fra andre dele af landet, og hvis man ikke havde råd eller lyst til at investere i en ejerlejlighed flyttede man ind i Nyboder. Lejlighederne er meget forskellige i størrelserne. Fra 24 m2 og op til et helt hus på 200 m2.
Jeg flyttede ind i 24 m2 i Elsdyrsgade. Lejligheden bestod af 2 værelser og køkken. Den tidligere lejer havde haft et projekt med at lave nyt køkken, men var kun nået til at rive det gamle ud, så jeg fik et nyt modulkøkken. Nu skal man ikke falde på halen over det, der var kun koldt vand og komfuret bestod af et gasblus på et gammelt kakkelbord. Opvarmningen af lejligheden forgik med en petroleumsovn, og man hentede petroleum i 20 liters dunke oppe på tanken hos Anders i Kronprinsesse gade. Det var jo absolut ikke luksus, men det var min egen lejlighed og prisen var overkommelig; 375 kr. om måneden.
Jeg havde lejligheden mod gaden og ind mod gården boede en konstabel, som sejlede i Inspektionsskibs eskadren. Jeg så ham aldrig i den periode på 1½ år, hvor jeg boede der. Til gengæld så og især hørte jeg hans pige, som boede i lejligheden. Det må have været et meget åbent forhold, for hun havde mange mandlige venner, som hun underholdt i lejligheden. Nu er væggene ikke specielt tynde, men man var ikke i tvivl om, at det gik muntert til. En fordel ved at hun boede der, var dog, at man aldrig behøvede at købe de sidste nye hits. Man hørte dem om og om igen i en uges tid, så var der et nyt på hitlisten.
Der var selvfølgelig ingen bad og toilettet var på gangen og var fælles for husets beboere. Her var man nok lidt glad for naboens veninde, da hun nok var lidt mere prober end vi drenge, men et irritationsmoment var toiletpapiret. Der var 4 bøjler til toiletpapir på WC´et, en til hver lejlighed. Men under tiden følte jeg at det gik utroligt hurtigt med min rulle, mens de andre ikke mærkbart ændrede udseende; De stjal mit toiletpapir, de skiderrikker. Jeg begyndte så at tage min rulle med ind, men det gav jo problemer, når man havde gæster: "Husk rullen".
Som sagt var Nyboder dengang kun for Flådens folk. Ikke kun uniformeret personel, men også civilt ansatte fx fra Orlogsværftet på Holmen og Søværnets Materielkommando. Det var endda muligt, hvis man havde boet i Nyboder i en lang årrække, at få en lille pensionistbolig. Min gode ven Peter havde også fået en lille lejlighed i enden af Haregade. her kunne man for alvor se betydningen af "De lave stuer i Ny´boer". Han er lidt højere end mig ca. 1,87m, og der var kun et sted i hans lejlighed, hvor han kunne stå helt oprejst. Ved siden af Peter boede en pensioneret overfyrbøder. Han brugte den meste til at ligge på køjen og drikke brændevin, men om foråret gik der ild i den gamle. Udenfor på gaden stod hans stolthed med en pressening over; En Harley Davidson med sidevogn. Af kom presseningen og på kom æggeskalden og så kørte han af sted med de hvide hår og skæg flagrende.
Nyboder var lidt ligesom en lille landsby mit i København. Man kendte ikke alle, men de lidt specielle typer var velkendte. Der var Atomdrengen, som arbejdede på Orlogsværftet. Lidt uvant den gang var han kæmpe stor og fed. Man mente, det var en sygdom, men så man på hans kone og børn, var det nu ikke helt sikkert. Der var Anders på tanken, og overfor på en bænk kunne man i godt vejr se Schøntal sidde, først minus et ben og senere helt uden ben pgr af sukkersyge. De fleste butikker i området havde også ligget der i en menneskealder. Der var kinagrillen, hvor ejeren havde sat alle sine penge i guldtænder. Bager Klinke, hvor man kunne få romkugler til ingen penge, så længe men ikke spekulerede for meget over, hvad der var i. Og ikke mindst Bangs Bodega, hvor mangen en familiefar havde lagt ugelønnen i stedet for at komme lige hjem.
Det var nemt at komme fra Nyboder til Officersskolen på Holmen. man gik ned til Toldboden, og her sejlede en lille båd over til Elefanten på den anden side af havnen. Elefanten er den mole som stikker ud fra Holmen overfor Toldboden. Den hedder således fordi den er bygget ovenpå et sænket orlogsskib ved navn Elefanten. Den lille båd hed Hønen, og jeg spekulerede i lang tid over hvorfor, den hed Hønen, indtil min far fortalte, at der oprindeligt havde været en tynd, lang bro fra Toldboden til Elefanten; en såkaldt hønsebro. Da der så kom for meget trafik ud og ind af Københvns havn blev broen erstattet af en lille færge, der naturligt blev døbt Hønen.
Fra den anden side af Toldboden, hvor Hønen lagde til, sejlede en færge til B&Ws skibsværft, som den gang stadig eksisterede. Arbejderne på B&W var ikke kendt som de mest forsvarsvenlige, faktisk var de fleste glødende kommunister. Det var dog sjældent at vi trådte hinanden over tæerne, men engang fortalte Peter mig, at der var en fyr, som flere gange, netop når han passerede ham, havde sagt: "Kanonføde". den næste dag fulgtes Peter og jeg ad ned mod Hønen, da vi mødte B&Ws natskifte, som var på vej hjem. Peter udpegede misdæderen og lige da vi nåede til ham, og han skulle sige noget, kom jeg ham i forkøbet, pegede på ham og sagde: "Du tier stille". Han blev så overrasket, at vi aldrig hørte mere.
Om eftermiddagen på vej hjem, kunne man godt være lidt brødflov, men heldigvis havde vi Monas pølsevogn, så stod overfor Nyboders boghandel på St. Kongensgade.
Efter man havde købt én eller to gange hos hende, skulle man bare sige: "Det sædvanlige". Jeg oplevede aldrig, at hun ikke kunne huske lige præcis hvad der var din sædvanlige.
Efter ca. 1½ år i vores små lejligheder enedes Peter og jeg om at forsøge at få nogle større. Nyboder blev den gang administreret af et kommandantskab under ledelse af Nyboders kommandant, der var en pensioneret søofficer. Dette var formodentligt et lev fra dengang Nyboder var en by i byen med eget politi, lægeklinik og porte, der blev låst om aftenen. For at få en lejlighed, skulle man føres på en venteliste, men Peter og jeg mente, at det var en god ide, at møde op hos kommandantens assistent Ingerdahl et par gange om ugen for lige at gøre opmærksom på vores eksistens. Det virkede åbenbart, for i løbet af kort tid fik vi hver tildelt en ny og større lejlighed på 45 m2 i henholdsvis Suensonsgade og Haregade.
Jeg stiftede nu bekendskab med begrebet gennemgangskøkken. Til lejligheden hørte en lille gårdhave, som man dog delte med ovenboen. Men for at han kunne komme ud i haven, skulle han gå igennem mit køkken. Det skulle skraldemændene også for at tømme skraldespandene, som stod i haven - og diverse håndværkere, når nået skulle laves i gården. Heldigvis var tiderne med lokum i gården forbi, natmændene bar nemlig også spandene gennem ens køkken. Jeg mener, at bemærkningen: "Godnat Ole, pengene ligger i vinduet" stammer fra den tid, idet hvis man ikke lagde en lille erkendtlighed til natmanden, kunne han let komme til at skvulpe lidt, når han gik igennem køkkenet.. Nå lejligheden var fin nok, en stor stue og to kamre samt køkken. Toilettet var stadig delt med ovneboen. Et problem havde den dog, den var ikke grundforbedret, dvs. gulvet var lagt direkte på jorden uden støbt fundament, så fugten kunne trænge lige op igennem gulvet og op i væggene. Det var ikke så stort et problem så længe vinduerne var så utætte at man fyrede for gråspurvene, og det skal tages bogstaveligt; om vinteren sad de lige på vindueskanten og kroede sig. Da det nu blev dyrere at fyre fik vi den ide, selv at indkøbe nogle plexiglas forsatsruder, og jeg skal love for at det satte gang i fugten. Da jeg vaskede væggene ned lige inden jeg skulle flytte 4 år senere, blev jeg våd på knæene af at kravle rundt på gulvtæppet. Som kollegie var det fedt at bo i Nyboder, midt i byen, men at bo der med familie og børn krævede et godt helbred.
Nu er alt ændret. I den hellige ligestillings navn er Nyboder nu fyldt med grønne og lyseblå soldater, til gengæld er der nu ikke plads til Søværnets civilt ansatte. Pensionistlejlighederne er også en saga blot, og nu skal man have tjenestested i København for at kunne bo i Nyboder, således er alle ISE sejlerne ude af billedet. Da min søn gjorde tjeneste på inspektionsskibene, ringede jeg til Forsvarets Boligkontor for ham, da han var nordpå, for at høre om det var muligt at får en lejlighed. Forsvarets Boligkontor ligger nu i Hjørring, så man smutter ikke bare lige forbi. "Har han tjenestested i København" spurgte den flinke dame. "Nej, i Frederikshavn". "Så kan han ikke leje en lejlighed i Nyboder, hvorfor flytter han ikke til Nordjylland?" Svaret røg lige ud af mig: "der er der sku´da ingen, der gider flytte op". Så var den ansøgnings samtale overstået.