mandag den 21. marts 2011

Skoleskibet MØEN del 6

Som nævnt hørte man ordreanlægget på MØEN dagen lang, og alle standardordrerne blev altid indledt med et fløjtesignal på bådsmandspibe. Det er en traditionel fløjte, som gennem århundreder er blevet brugt til fløjtesignaler om bord på søværnets skibe.


Med bådsmandspiben kan man pibe (fløjte) en ren tone eller en trille. Der er dog det specielle ved bådsmandspiben, at man skal selv lave trillen med tungen, da der ikke er nogen ært i fløjten som i en trillefløjte. Det med at kunne trille er der nogen som aldrig rigtigt får lært. Om bord på MØEN var der en sådan. Han var sergent og skulle som vagtassistent praje over ordreanlægget og derfor også pibe. Det med at lave trille kunne han ikke, så når han var på vagt, var alle helt klar over det. Det lød nemlig, som om et lille dyr havde lagt sig til at dø i vagtstuen. Efterhånden blev det også for meget for skibsledelsen, så han fik besked på at øve sig. Men hvor går man hen på et skib, når man skal øve sig i at pibe og helst ikke genere resten af skibstjenesten for meget. Man bliver sendt ned i styremaskinrummet, som ligger helt agter, nede i skibet lige over rorene. På trods af den afsides beliggenhed kunne man dog i den agterste del af skibet godt høre, at nu havde det lille dyr slæbt sig ned i styremaskinen. Det blev aldrig rigtig godt.
For at blive optaget på A-linien på Søværnets Officerskole skulle man den gang have en matematisk-fysisk studentereksamen. Der var nogle på holdet, som var biologer, og de skulle så læse deres matematik op til det højeste niveau. Til at hjælpe med det havde officersskolen udpeget en af sine lærere til at undervise dem i et første halve år, og så skulle de bestå en prøve. Jeg og 2 af mine kollegaer, som alle havde mat/fys eksamen, fik den sære ide, at vi ville følge undervisningen og lave opgaverne alligevel, med de formål at holde vores kundskaber vedlige. Nu var det sådan, at den lærer, der skulle forstå undervisningen mest af alt lignede Ib Schønberg som faren i "Far til fire", og han var lige så tør og ikke særlig pædagogisk. Så efter et par opgavesæt og tilhørende undervisningstimer syntes vi tre "Bonus Pater" kadetaspiranter, at det faktisk gik den forkerte vej med hensyn til forståelse af matematikken. Vi besluttede at melde fra, hvilket vi mente vi godt kunne, da det var frivilligt for os. Da vi så var på vej ned til holdofficer SVA, for der en djævel i os, og vi sagde kun til ham, at vi ville melde fra. Han så nu helt forkert ud i ansigtet, fordi han jo troede vi ville stoppe helt på uddannelsen. Vi grinede så, og sagde, at det kun drejede sig om matematikken, og han så noget lettet ud.


Der udbakkes mulje i cafeteriaet.
For at lære lidt om hvad alle i besætningen på et marinefartøj laver, blev i et par perioder sendt ud i divisionerne. I søværnets skibe er besætningen inddelt i divisioner alt efter hvar deres hovedbeskæftigelse er. Der var den gang teknikdivisionen, forvaltningsdivisionen, operationsdivisionen (nej det er ikke lægen) og våbendivisionen. Vi var 2 der skulle gøre tjeneste i teknikdivisionen og vores første opgave var at rense en brændoliecentrifuge. I en centrifuge renses dieselolien inden den skal anvendes i motorerne og derfor bliver den af og til helt fyldt med skidt og skal renses i petroleum. Mage til svineri skal man lede længe efter. Vi var begge totalt fedtet ind i olie og petroleum da vi var færdige. Det var ikke svært at blive enige om, at vi var lykkelige over at vi havde valgt at blive operative officerer og ikke maskinofficerer.
Nu da vi havde været om bord i et stykke tid og måske var blevet lidt for selvfede og troede vi kunne alt. Da begyndte der at dukke elever op på broen eller i kontrolrummet der havde fået mystiske opgaver. På broen kunne en elev med en kande med vand spørge om han måtte vande kompasrosen, eller en elev kom ned i kontrolrummet med en besked, at han skulle have en pose kørnerprikker. Det var nogle af de "practical jokes" som jo findes på alle arbejdspladser. Kompasrosen er tegnet på kompasskiven og har absolut ikke brug for vand. En kørnerprik er den lille fordybning, man laver i metal med en kørner. De kan ikke samles sammen i en pose.

TRITON lægger til ved duc d´alber i Kielerkanalen.
 I februar skulle vi så på vores andet udenlandstogt. Det gik til Rotterdam. Turen derned og hjem gik på samme måde som til Gent. Igennem Kielerkanalen ud og hjem. Opholdet var sjovt. Vi gik på restaurant og jeg prøvede for første gang den hollandske specialitet: "Rice Tafel". Egentlig er det jo det indonesiske køkken, men hollænderne har taget det til sig som deres eget. Jeg var ikke den eneste i vores gruppe, for hvem det var første gang. Det lykkedes os at lokke en til at tage sambal olek på sin mad i den tro, det var ketchup. Det er det ikke. I Rotterdam traf jeg også for første gang Dommer Lo. Jeg havde en hilsen til hende fra min mor. De havde været kvindelige mariner sammen i Århus. Men mere om hende senere.


På sightseeing i Rotterdam.

MØEN og TRITON med lys over toppene i Rotterdam.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar