Når det passede med sejlplanen deltog Svanen/Thyra også i Sjælland Rundt. Da skibene som fortalt var lidt underriggede og desuden havde svært ved at konkurrere med helt moderne både, på grund af deres "Mål", kunne vi aldrig satse på at vinde. Men slå søsterbåden kunne man jo altid satse på at slå.
I ugen op til sejladsen tømte vi Svanen for alt unødigt gods og vi gik på jagt i bådenes sejlkøjer på Holmen. Der fandt vi en gammel, stor spiler, som tilsyneladende var syet sammen af to gamle sejl. Da vi rullede den ud på Marsmarken (Søofficersskolens fodboldbane) kunne vi se, at den var meget større end vores "almindelige" store spiler. Den var ca. 275 m2, mens vi bedømte den fundne til ca. 350m2. Vi havde fundet vores hemmelige våben. Hvis vi sejlede den almindelige i stykker, ville vi til Thyras store overraskelse blot hejse end ny endnu større spiler.
Stemningsbillede til ankers.
De fleste både, som skulle deltage i Sjælland Rundt mødtes i Helsingør lystbådehavn fredag inden starten lørdag morgen. Da vi fyldte godt i billedet, lå vi som regel på en god plads i midten af havnen, men tit kom der andre store både på siden. Også denne fredag lå en stor Swan 42 på siden af Svanen. Dens besætning var til syneladende nogle rige folks børn fra Dragør. Vi havde ikke nogen problemer med dem, og sad og hyggede i messen. Men vores CH Muller havde tilsyneladende overhørt, at de drillede vores værnepligtige kok med, at han var dum og i søværnet. Nu har jeg vist nævnt, at Muller var gammel frømand, og han gik roligt over på den fremmede båd. Han havde ikke set, hvem der sagde hvad, så han tog blot den største og lagde ham ned på dækket. Han slog ham ikke, sagde ingenting, lagde ham blot bestemt ned. Resten af aftenen var de rige drenge ikke så højtrøstede, men til deres ros, må jeg sige, at de tog det med oprejst pande, gav kokken en undskyldning og inviterede os på en rundvisning. Sikke en båd, hvilken luksus.
Mandag morgen gik starten, og den forgik med spiler. Det er nok et af de mest fantastiske syn, jeg har set. Flere hundrede både, alle med spiler, og det bedste; Svanen og Thyra sejlede røven ud af bukserne på dem. Det var lige vores vejr.
Et "kunstbillede" af feltet set fra spidsen.
Det år artede vinden sig sådan, at vi sejlede næsten hele vejen rundt om Sjælland for spiler. Kun få kunne indhente os. Vi fik et par timer i modstrøm- og vind i Grønsund syd for Sjælland, men ude i Øresund gik det hu - hej nordpå. Så skete katastrofen, nej spileren holdt, nej endnu værre. Da vi anduvede Helsingør lå vi som nummer 5, foran Thyra, "Hvor er mållinjen?". "Det kan da ikke være den lille bøje?". "Hvilken side skal vi passere den?" Vi sejlede forkert. Det er sådan set ingen katastrofe, man kan bare vende og sejle tilbage og indenom bøjen. Men på en eller anden måde, sprang Muller en sikring, og i sit raseri startede han Svanens motor for at gå rundt. NU var vi diskvalificerede. Nå! retrospekt kan man sige at vi "moralsk" blev nr. 5 - en sølle trøst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar