torsdag den 1. februar 2018

Klasse 2A

Ja, jeg må indrømme, at bloggen har ligget underdrejet i et par år nu. Faktisk tror jeg at det kommer til at tage længere tid at skrive om vores uddannelse på SOS, end det tog at gennemeføre selve uddannelsen. Jeg håber dog at mine læsere er trofaste og langmodige og orker at hænge på.

I efteråret 1979 var vores klasse tilbage på SOS, nu som klasse 2A. Samtidig med at vi begyndte igen, havde SOS fået ny CH. Kommandør Struckmann var nyudpeget chef og i den anledning blev der afholdt parade for hele kadetkorpset i den store hal. 
Efter at korpset var kommanderet ret og melding var afgivet til chefen, ventede vi en tale af den sædvanlige type; om hvor glad og beæret, han var ved at overtage chefposten på SOS. Men nej! Struckmann tog sin sabel bag om ryggen i begge hænder og gående frem og tilbage foran os, fik vi en dundertale, om hvor slapt alting var blevet, og nu skulle han nok rette det op. Vi stod i skarp retstilling i 20 minutter og fik en kæmpe skideballe. Der var nok kommet nye boller på suppen.

Den nye CH kom straks i konflikt med både lærere og elever. Han ville genindføre den gamle tradition med en samlet mønstring af hele korpset kl 8 om morgenen, hvor vagthavende kadet så skulle oplæse dagens bøn. Skolens undervisere kunne så se frem til at miste 20 minutter af første lektion hver dag. Det syntes, de var en meget dårlig ide. Hvad vi elever fandt endnu mere latterligt, var at han ville (gen) indføre kadet-bukket. Første gang hver dag en kadet mødte chefen, skulle han rette op og give et kort buk med hovedet. I 1979 fandt vi det utåleligt og fjollet. Heldigvis havde vi i kadetkorpset allerede lært så meget om søværnet, at vi vidste at der findes regler og bestemmelser for alt i søværnet. Efter nøje at have gennemtrawlet SOKPUB 698-520 Bestemmelser for militær optræden i Søværnet, kunne vi forholde chefen, at noget sådant som et kadetbuk ikke forefandtes i reglementet. 
Vi troede nu, at gassen var gået lidt af ballonen, men vi tog fejl.

I semesteret for klasse 2A var der ud over den alm. klasse undervisning på selve skolen indlagt nogle kurser på andre af søværnets uddannelsesinstitutioner. 
I marts måned var vi tre uger på kursus på Søværnets kommunikationskole på Holmen.
Vi var nok på det tidspunkt blevet lidt "dygtige" og fandt måske underviningen i betjening af fjernskrivere og andre apparater lidt kedelig. Sagen var nemlig, at undervisningen på kommunikationsskolen var normalt for konstabler, der skulle vide alt om "møtrikker og bolte" vedr. apparaterne, hvor vi mere skulle vide, hvordan de blev brug taktisk. Der var derfor lidt gnideri. Det andet fag på kurset var det i marinehistorien højt ansete "Fleet Work". 

Igennem hele marinehistorien har man haft brug for, at kunne manøvrere flådestyrker på en effektiv måde og således kontrollere, hvordan man skulle angribe fjenden. I sejlkrigstiden var den bedste formation en linje, hvor man kunne koncentrere alle skibenes ildgivning. Det er også derfor man kaldte de skibe med 68 kanoner eller flere for linjeskibe; De var store nok til at indgå i en ildlinje. Gennem tiden udviklede man så flere formationer og de tilhørende signaler. Efter 2. Verdenskrig og oprettelsen af NATO udarbejdede man, baseret på Royal Navys signalbog, en NATO publikation, hvori man kunne finde alle disse formationer og deres tilhørende signaler: The Bible of Fleet Work: ATP 1 vol II (Allied Tactical Publication).


Formationssejlads anvendes idag mest i ceremonielle funktioner.
Her tre af søværnets inspektionsskibe i "Line Abrest".

For at gøre en kort historie lang, så afsluttedes dette kursus med en prøve, hvor man på papir skulle tegne en flådestyrkes manøvrer efter opgivne signaler. Styrken skulle gennemgå 25 manøvrer, tror jeg det var, men der var en fejl i 3. manøvre. Normalt skulle en styrke på 10 skibe gå let og elegant fra en formation til en anden, men på grund af denne fejl gik styrken helt i skudder mudder og intet passede. Størstedelen af vores klasse valgte at føre den fejlagtige øvelse til ende, men enkelt opgav, da det ikke gav nogen reel mening.
Dette skulle vise sig at have store konsekvenser.

Hen på foråret 1980 blev vi sendt til Frederikshavn for at gennemgå et taktisk kursus på AIS (Action Information School). Der fik vi brev om, at tre fra klassen var dumpet på kommunikationskurset og derfor ikke kunne fortsætte i denne årgang. De havde valget mellem at gå et helt år om eller forlade uddannelsen.



"Slappe" kadetter nyder solen på AIS

Vi følte, at under de givne omstændigheder var det en kende skrapt. Dels havde der været en fejl i opgaven og dels var prøven på Kommunikationsskolen i uddannelseplanen benævnt som en kvalificerede prøve ikke en eksamen. Vi skrev et pænt brev til skolen, hvor vi oplyste ovennævnte. Da vi fandt det lidt latterligt, at sætte 20 underskrifter på brevet, skrev vi bare: Klasse 2A.
Svaret kom hurtigt: Angående brev angiveligt fra klasse 2A. Vi havde opført os upassende på kurset. Vi var ikke så dygtige, som vi troede. Vores karakterer i prøven var dårlige, og det var vores eksamensresultater fra studentereksamen iøvrigt også - Sans comparaison - (uden sammenligning) så det var om eller ud. Det vil ikke være en overdrivelse, at vi var meget skuffede over i sådan nedladende behandling, og vi var kede af at sige farvel til 3 klassekammarater, som nu måtte spilde et helt år med at gå om. 

I det forårs semester blev 30 kadetter ialt sat til at gå om eller smidt ud. Struckmann fik os alligevel. Det rygtedes dog siden, at et brev fra Forsvarskommandoen til CH SOS påpegede, at han nok skulle sætte tempoet lidt ned, hvis der skulle være officerer til at sejle søværnets skibe.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar