mandag den 7. februar 2011

I begyndelsen var der Auderød.

Den 29. august 1977 mødte 40 forhåbningsfulde unge mænd op kl. 0800 på Søværnets Eksercerskole Auderød ved Frederiksværk i Nordsjælland. Datoen er nem at huske, da det var den 29. august 1943, at samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt ophørte og størstedelen af Den danske Flåde blev sænket af egne besætninger. Jeg tror dog ikke der var mange af de 40, som på denne dag tænkte på det. De fleste havde nok ikke megen viden om hvad de egentlig gik ind til. Jeg og en del andre var miljøskadede og havde en far, en onkel eller andet familiemedlem, som havde tilknytning til søværnet, men hvad det egentlig var at være søofficer, vidste nok kun de færreste. Jeg selv kom direkte fra gymnasiet og havde tænkt, at jeg kunne prøve at se, hvad det var, og samtidigt aftjene min værnepligt.
Da formiddagen var gået, stod vi foran en kompagnibygning, ligesom alle andre værnepligtige gennem tiderne, med en stor køjesæk propfyldt med tøj og grej, hvoraf størstedelen var totalt ukendt. Vi var blevet inddelt i 2 delinger og mødt vores delingsfører, vores kompagnichef og flere andre officerer og befalingmænd. Jeg tror ikke jeg nogensinde hverken før eller siden har været så forvirret. Vi blev indkvarteret på 8 mandsstuer, hvilket var lidt af en forandring for en forkælet skoledreng, som hjemme havde sit eget værelse.

8 mandsstue og pudsestue
En af de 8 mand på stuen var udnævnt til stueformand, og "æren" gik på omgang hver uge. Det var stueformandens ansvar, at der var gjort ordentligt rent og køjerne var riggede når stuerne blev inspiceret kl. 0750.
Jeg husker faktisk ikke så mange detaljer fra denne første tid. Vi havde så travlt med at lære en masse nye ting, at der ikke var megen tid til at reflektere over indtrykkene.
Vores delingsfører hed sergent Besser. Han var en ikke så høj, noget rund herre. Den anden delingsfører var hans totale modsætning; høj og tynd. At vi aldrig fandt på at kalde dem Fyrtårnet og Bivognen undrer mig stadig. Vi syntes, at de var ret så dygtige. Engang under en pause imponerede Besser os med at kunne hele det fonetiske alfabet. Alfa, bravo, charlie og så videre. Wauv; kunne vi mon også lære det engang.
Et af fagene på grundskolen var idræt, eller som det hed i søværnet: FUT, fysisk uddannelse og træning, i daglig tale omdøbt til: "fysisk udmattelse og tortur" På det område var Besser dog knap så imponerede. Da han jo ikke var specielt atletisk bygget, gennemførte han altid vores løbetræningsture i skoven kørende foran på sin sorte tjenestecykel, hvorfra han kom med opmuntrende tilråb.
I søværnet har man aldrig brugt megen tid på eksercits, at marchere. Men selvfølgelig skulle vi lære det. Den første uge gik det dog ikke særligt godt, og selv Besser undrede sig. Det viste sig at gå så dårligt for vores deling, fordi To var pasgænger. Når en deling soldater marcherer i to rækker, er det den forreste til højre, som sætter takten. At vores To var pasgænger betød, at han ikke svingede sine arme modsat benene, som er almindeligt, men højre arm med højre ben osv. Og da alle andre skulle følge hans takt, gik det selvfølgeligt helt af pommern til. Så snart To blev erstattet med en anden, gik det meget bedre.
I Auderød stiftede vi også bekendskab med et skib, som alt søværnets personel har været om bord på. Lappedykkeren lå vel forankret på en græsplæne. Om bord på den kunne man lære at kaste kasteline, arbejde med trosserne, hive signalflag op og ned, stå landgangsvagt osv. Alt sammen uden fare for at skibet bevægede sig og man kom til skade.
Et vigtigt fag var redningsmidler. I træningsbassinet lærte vi at anvende søværnets redningsveste og redningsflåder. Træningen blev afsluttet med en flådeøvelse, hvor vi skulle ligge 24 timer i redningsflåder, som var tøjret til bøjer ude på Arresø også kaldet Arrehavet. Vi blev sejlet ud til flåderne i nogle gummibåde og sprang så i søen iført søværnets drejlstøj og redningsvest. Noget så moderne som overlevelsesdragter var ikke opfundet endnu, i hvert tilfælde ikke i søværnet. Vi fik dannet en kæde og kom op i flåderne, som dengang var 10 mandsflåder. Flåderne var som sagt beregnet til 10 mand, men jeg tror det må have været kinesere, for der var meget lidt plads til 10 velvoksne danske værnepligtige. På den anden side var det godt at vi sad tæt, meget tæt, for så frøs vi mindre. Vores våde drejlstøj blev nemlig aldrig helt tørt. For at hæve realismen, måtte vi ikke have noget mad eller guf med, men skulle leve af forsyningerne, der var i flåderne. Forsyningene bestod af langtidsholdbart vand på dåse, som smagte med et pænt ord; besynderligt. Kandis, som var uhyre populært og straks måtte rationeres samt nogle meget tørre kiks. Ud over at være tørre, indeholdt kiksene også et stof, som satte fordøjelsen i stå, hvilket bevirkede at ingen skulle på toilettet 2 til 3 dage efter øvelsen. Øvelsens afsluttende højdepunkt kom næste formiddag, hvor vi blev hoisted op af en af flyvevåbnets S 61 redningshelikoptere. Det var spændende, dog måske lidt for spændende for den første fra vores flåde. Da han tog fat i hoistwiren fik han et kæmpe elektrisk stød. Helikopteren havde nemlig "glemt" at aflade for statisk elektricitet ved at dyppe wiren i vandet først.
De uger vi tilbragte i Auderød gjorde, at vi lærte hinanden bedre at kende. Især ens egen deling. Da Auderød lå langt fra alfarvej, tog vi kun hjem i weekenderne, og der var således god tid efter udskejning. Vi tilbragte meget tid på orlogshjemmet, hvor man kunne se tv eller sidde og snakke. Man kunne også låne en velfærdscykel og køre ned til Frederiksværk, Generalen hed vist det lokale værtshus der. Der var også forskellige arrangementer for hele lejren, så som bingo og en velkomstfest, hvor Birthe Tove optrådte og sang på scenen i eksercerhallen. Det var nogle år siden sengekantfilmene var blevet indspillet, men hun så stadig godt ud.
Vi havde således i Auderød haft tid til allerede at finde nogle kammerater blandt de 40, og vi skulle nu videre i uddannelsen. Næste stop var konstabelskolen Margretheholm.
Auderødlejren set fra luften med kompagnibygningerne liggende rundt om den centrale eksercerplads.

L01 Lappedykkeren.
Ifølge overleveringen stammer nogle dele fra de sænkede enheder på Holmen den 29. august 1943

Ingen kommentarer:

Send en kommentar