fredag den 11. marts 2011

Skoleskibet MØEN del 4

Tilbage fra Gent var der ikke længe til jul. Men tro ikke vi lå på den lade side alligevel. Der var undervisning fra 0800 til 1600 hver ugedag også når vi lå i havn. Og så var der vagttjeneste, ikke mindst vagttjeneste. Jeg har beskrevet søvagten, som jo selvfølgelig var nødvendig (bjergemærsmand måske undtaget) for at besætte posterne til søs. Men i havn skulle der også gås vagt. Kl. 1600 lød meldingen over ordreanlægget:"Udskejning landlov for vagtfrit personel til i morgen kl 0800. Vagten omklædning. Der vil være vagt- og brandrullemønstring kl. 1630 i kranbanen agter".
Vagt i havn afhang af hvor skibet lå. I dansk eller fremmed havn gik man såkaldt skiftevagt og på flådestationer ½skiftevagt. På Holmen gik vi ½skiftevagt, hvilket betød en 6 tørn, således at man havde vagt hver 6 dag. Vi elever bestred 2 vagter; Faldrebsgast og ordonans. Man havde 1 time på sidedækket, hvor man skulle kontrollere at alle, som kom om bord havde ret til det. Dette bestod i at kontrollere vedkommendes militære id-kort.

Jeg som vagtmand juleaften

Efter 1 time tørnede man med ordonansen bestred den post en time. Ordonansen sad fortrinsvis i vagtrummet og betjente telefonomstillingen. Efter de to timers vagt skulle man opholde sig i skibet, man kunne endda gå ned og "slange på køjen" dvs hvile sig med tøjet på. Ud over adgangskontrollen havde vagtholdet den opgave at være brandberedskab. Brand om bord i et skib er noget af det man frygter mest, måske kun overgået af at skibet direkte synker. Fra den faste besætning skulle der derfor altid være 2 røgdykkere på vagtholdet. Vagten i havn blev ledet af en vagthavende officer og en vagthavende befalingsmand.
Da vi nærmede os jul, var det jo spændende hvordan vagten ville blive fordelt. Jeg fik vagt juleaften, men havde så fri nytårsaften. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville være at skulle fejre jul om bord, første gang jeg ikke skulle være hjemme juleaften. Det viste sig selvfølgelig at være rigtigt hyggeligt. Alle på vagtholdet spiste sammen i cafeteriaet, og nogle af den faste besætning havde koner eller kærester på besøg.



Og vi fik endda både flæskesteg og and. Vi fik også en julegave. Ikke fra søværnet selvfølgelig, men fra en rig forretningsmand i Ålborg. Historien var den, at han havde været noget uregerlig som ung, men var blevet rettet op gennem sin tjenste i søværnet. Da han så senere var blevet en succesfuld forretningsmand, ville han give noget tilbage. Da det nu var MØEN, som var adopteret af Ålborg by, så gav han julegaver til dem som var på vagt juleaften. Et skibsglas med MØEN våbenskjold indgraveret. Jeg har det stadigvæk.

Et glas rødvin pr. mand var der sørme også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar