Om bord på Skoleskibet skulle vi nu fungere som dækssergenter, med henblik på udtjekning som vagtassistent.
Vagtassistenten i søværnets skibe er vagtchefens forlængede arm. Modsat vagtchefen, som under sejlads er på broen, kan vagtassistenten bevæge sig rundt på skibet og udføre opgaver efter vagtchefens anvisninger. Til hans opgaver hører bl.a. at sætte og hejse skibets fartøjer, betjene ankerspillet under ankring og letning, rondere skibet jævnligt for at sikre, at der ikke er brand eller læk. Til hjælp i sit arbejde har vagtassistenten et vagthold.
Til søs blev vi seks vagtsassistenselever nu opdelt i tre 2 mandshold, som under vejledning af en af skibets faste sergenter gik en tre tørn. I havn var der kun én af os på vagt sammen med en fast sergent. Udover den rent tekniske del af tjenesten med at hejse og sætte fartøjer, betjene ankerspillet osv. fik vi nu også vores første praktiske træning i mandskabsbehandling. Overfor de menige konstabelelever kunne man godt føre alm. kommando, mens de "gamle" konstabeler fra stambesætningen skulle behandles lidt mere "nænsomt". Vi var jo stadig i deres øjne bare "pis-elever".
Da vi nu var sergenter, skulle vi heller ikke mere skaffe og opholde os i cafeteriaet, men hørte til i sergentmessen.
I søværnets skibe er befalingsmænd og officerer tildelt messer. Ud over det rent fysiske rum er messen en form for klub, som man tilhører i den tid man er om bord. Til "medlemsskabet" hører både rettigheder og pligter. Man spiser i messen og kan opholde sig der i sin fritid. Til rådighed har messen et antal messegaster, som står for betjening og rengøring i messen. Disse messegaster gør desuden tjeneste i kabyssen og har desuden klart skibs poster, normalt som maskingeværskytter eller luftudkigge. Som medlem af messen, afleverer man en fast del af sin udkommandogodtgørelse, som messen så kan råde over til fælles forbrug. Blandt messens opgaver er også repræsentation, når skibet har officielle gæster fx. under havnebesøg i udlandet.
Skoleskibet havde på det tidspunkt vi var om bord ikke mindre end 5 forskellige messer. Chefen havde sin egen messe med tilhørende messegast. Han spiste til daglig alene hos sig selv, men kunne ved specielle lejligheder enten invitere "gæster" fra besætningen, fx kadetter eller blive inviteret af en af de andre messer.
Der var dengang 2 forskellige officersmesser; A- og B officersmessen. A-officerene var de generelt uddannede officerer, enten med skibsførereksamen, forvalter eller tekniklinien. Det var den uddannelse vi sigtede imod. B-officererne hed tidligere specialofficerer og havde som navnet antyder et speciale. De var, som man sagde: "Kommet op gennem klydset" fra stampersonellet. Havde været først konstabler og derefter sergenter med et speciale fx maskin, elektronik, artilleri osv. De havde dernæst gennemgået B-officersuddannelsen på Søofficersskolen. A-officerene var designeret til at skulle være sektions-og divisionschefer,næstkommandrende, chefer i skibene og fortsætte deres karrierer i forsvaret, mens B-officererne var specialisterne, som normalt ikke kunne nå højere rang end orlogskaptajn. I dette system var der jo klart indbygget en strid, men normalt kunne alle se, at der var behov for begge parter, for at enhederne kunne fungere.
De 2 sidste messer om bord var sergentmessen og en kadetmesse for de kadetter, som var på langt togt. Vi var således medlemmer af sergentmessen, men vidste selvfølgelig, at vi var nederst i hakkeordnen, men blev behandlet godt, så længe vi ikke "førte os frem".
Hov, jeg har glemt at nævne den "6. messe". Det menige stampersonel havde en klub, som fysisk var et form for skur forenden af containerne på minedækket i bagbords side. Her kunne det menige stampersonel opholde sig, og der var ingen adgang for elever.
I de år sejlede Skoleskibet meget. Man havde omkring 200 sejldage om året og var normalt på havet fra mandag til fredag hver uge afbrudt af weekendophold i danske eller udenlandske havne. Derfor var det naturligt, at det faste personel opfattede skibet som deres andet hjem. Messen var dagligstuen og lukafet soveværelset. Jeg har oplevet, at sergenter eller officerer havde deres familie med til søndagsfrokost i messen, når skibet lå på Holmen.
En del af stambesætningen var såkaldte dagmænd. De havde deres daglige arbejde fra 0800 til 1600, og da de ikke gik vagt, havde de således fri efter kl. 1600, med mindre skibet gennemførte øvelser. Disse dagmænd kunne således efter aftensmaden hygge sig i deres "dagligstue", uden at tænke på, at de skulle op på vagt senere på natten. Når man var til søs dengang, var der ikke TV eller video. Man kunne spille kort eller læse en bog eller gå i baren. Holdningen til alkohol på arbejdspladsen jo generelt meget anderledes den gang og når mænd var sammen, skulle man have nogle bajere, sagt med andre ord; der var tit fest i messerne. Drikkeriet havde klart et omfang, som i dag ville være helt uacceptabelt, og en af vores kammerater blev da også så forarget, at han skrev en 20 sider lang rapport til Chefen for Søværnet. Den skabte vist en del røre, men jeg registrerede ikke nogle tiltag direkte affødt af "Vismandsrapporten".
Efter en lille måned om bord var vi udtjekket som vagtassistenter og skulle nu videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar